Kirkehistoriker og forfatter Martin Schwartz Lausten fortæller historien om Hans Fuglsang-Damgaard og jøderne, som han for nylig har udgivet en  bog om.

 Fuglsang-Damgaard var Sjællands biskop (1934-1960) og dermed folkekirkens ledende person. Selvom regeringen holdt lav profil overfor det nazistiske Tyskland, bekæmpede han dens antisemitisme i prædikener, taler og skrifter. Det kulminerede, da tyskerne under besættelsen sendte flere hundreder af danske jøder i koncentrationslejr. Da protesterede han offentligt med et dristigt ”Hyrdebrev” til oplæsning i landets kirker. Nazisterne hånede ham og forsøgte attentater mod ham og hans kone, som hemmeligt deltog i modstandsbevægelsen. Hvorfra kom det personlige mod? Hvad betød dette for forholdet til de andre biskopper og for kirke/stat forholdet?